TV

BORNHOLMS SIDSTE KONSERVESDÅSE

I over hundrede år er der lavet torskerogn og andet fiskekonserves på Bornholms A/S i Nexø. Men nu er det slut. 

Bornholms A/S er solgt til Amanda, og fabrikken fra Nexø flytter derfor til Frederikshavn.

Inden fabrikken lukkede talte vi med medarbejderne om arbejdet på fabrikken gennem fire årtier, opture og nedture og så er vi med, når den sidste konservesdåse bliver lavet.

E-SPORT BORNHOLM

Over 100 gamere er samlet for at spille computerspil i Rønne Hallen til Lan Party East. Vi følger to gamere, der stiller op i Counter-Strike:GO-konkurrencen, hvor det gælder om at skyde modstanderne, inden de får plantet en bombe. Benjamin er esportstræner i Tejn IF. Han stiller op med holdet Bnaan, der aldrig har spillet sammen før. Det har modtanderne fra Viking Esport til gengæld. Nicki bruger mindst 20 timer om ugen på at træne sammen med sit hold.

DE UNGE FOLKERÆSERE

De unge folkeræsere er en portræt serie på tre afsnit på 25 min varighed, af unge bornholmere med benzin i blodet.

FRA NYKER TIL YOUTUBE

18-arige Jasmin Lind fra Nyker bliver ofte genkendt på gaden. Hun har en Youtube kanal med over 60.000 abonnenter, hvor hun uploader videoer, som bliver set af tusindvis af unge over hele landet. Få et indblik i, hvordan livet som youtuber er og kom med “bag om” optagelserne til “10.000 KALORIE CHALLANGE” videoen, hvor Jasmin sammen med sin kæreste Mika, der også er Youtuber, skal spise 10.000 kalorier hver på under 24 timer, og det er ikke tilladt at kaste op.

MASKINER OG MUDDER

Underlaget kan føles som kviksand og hele kroppen kommer på hårdt arbejde, når de sætter sig op på deres motocrossmaskiner. I programmet ”Maskiner og mudder” kan du møde tre unge fra Bornholms Ungdomsskole, der kører motocross med hjertet, også selvom de bliver godt udfordret undervejs.

ÆGTE|ØFØDT

ÆGTE | ØFØDT viser livet i gymnasietiden for en gruppe unge i Rønne, Bornholm. Gennem de vildeste dage og kedeligste minutter følger serien eleverne fra 1. skoledag på det gamle gymnasium i Søborgstræde til sidste eksamen. Der er nyt afsnit hver mandag kl 13:57 på Ægte Øfødts facebook side.

Julius Waag: Freelance Video Journalist for TV 2/ Bornholm.

SUGARDATING

Sugardaters.dk har i løbet af de seneste tre måneder oplevet mere end en fordobling af antallet af oprettede profiler. En “Suggar Daddy” og en “Sugga Babe” giver et unikt indblik i livet som sugardaters i Danmark.

FARVEL TIL SØBORGSTRÆDE

Bygningerne er kommet og gået ligesom de mange årgange af studenter. Men efter 231 år i Søborgstræde er det slut.

Kom med ind bag murene til et sidste farvel til Bornholms Gymnasiums tid i Søborgstræde i programmet Farvel til Søborgstræde.

LIVET SOM YOGI

På Skrædderbakkevejen udenfor Rønne kan man finde – ro. Her har Yogi, Damaris Lau, skabt et ly for dagligdagen, hvor hun underviser nutidens travle mennesker i a finde hjem til sig selv igennem yoga og sindstræning. I dette program fortæller Damaris Lau, om sit anderledes liv som Yogi, og vi møder nogle af dem der har fundet roen.

Programvært: Sussi Rømer

Foto og Redigering: Julius Waag

PORTRÆT AF EN INSTAGRAMMER

Et portræt af Kristine Herhold, som fotograferer i sin fritid. Hun har er instagram-progril, der hedder “I Was The Sky” som har knap 30.000 følgere. Kristine tager tit på photoshoots med sine veninder, hvor de kører hen til forladte huse, og tager billeder. 

Denne video lavede jeg som Fotograf elev på TV 2/Bornholm i Januar, 2017.

PORTRÆT AF EN KOKKEELEV

Steffen Thomsen er 20 år og kokkeelev på Stammershalle Badehotel. Han har vundet sølv ved DM i skills. Vi ser Steffen genskabe de retter, han serverede under konkurrencen.

Denne video lavede jeg som Fotograf elev på TV 2/Bornholm i februar 2017.

PORTRÆT AF EN KRAVKUSK

Victory Lane er Simone Mikkelsens hest. Hun har kørt trav, siden hun kunne nå bøjlerne på vognen, og i dette portræt, kører de to løb på verdens mindste travbane, Bornholms Brand Park.

Denne video lavede jeg som fotograf elev på TV 2/Bornholm i august 2015

STOLTZES NATURPERLER

I denne program serie viser naturvejleder Michael Stoltze rundt i sine yndlingssteder i naturen, som kun de færreste kender. 

Programvært: Marie Møhl 

Foto og Redigering: Julius Waag

Ophavsret © 2019 PLACEBO